Bookmark and Share

abyrvalg

Kvinder på Tværs af Generationer

01.07.12 - 01.07.12, 13.00

K-I-B, Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18

Har du lyst til at deltage i et arrangement, hvor kvinder på tværs af generationer udveksler livserfaringer, holdninger, udfolder sig kreativt, taler om krop og kvindelighed? Det har du mulighed for at være med til den 1. juli!

Har du lyst til at lære noget af andre kvinder?

Vi er meget nysgerrige omkring den visdom, der ligger i de forskellige alderstrin, og hvordan vi (kan) udnytte(r) det her i vores verden. Derfor laver vi en eventdag for kvinder i alle aldersgrupper, hvor fokus netop skal være på, hvad vi kan give hinanden og lære af hinanden. Hvad er det, der kendetegner os, som kvinder i dag, hvilke fællesnævnere har vi at trække på, og hvad kan vi lære af en 20 årig, en 40 årig, en 70 årig etc. Der vil på Eventdagen være forskellige 'poster', som vi kvinder skal cirkulere rundt til, som f.eks. diskussionsklub, mindfullness, anonym bryst-fotosession som skal blive til en smuk plakat, som laves af en dygtig og professionel kvindelig fotograf, dans mm.

Vores intention

Vores intention er at skabe en event, en sammenkomst for en masse kvinder med en varm og løssluppen atmosfære, hvor kvinder på tværs af generationer kan være sammen og lære af hinanden. Vores ønske er, at alle kvinderne går glade hjem med nye input og en følelse af at være en del af et fællesskab. Samtidig med at være blevet mere nærværende omkring deres egen krop og kvindelighed.





Stammens overlevelse



Projektet er inspireret af gamle stammetraditioner, hvor hver generation har sine faste opgaver, og hvor alle bidrager til et fælles mål: Stammens overlevelse. Hvordan ser det ud i vores verden i dag? Har vi overhovedet et fælles mål, eller er det blevet rent egotrip?

Tilmelding skal ske på følgende mailadresse:

louise@bremerhjorth.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en vidunderlig dag i skønne omgivelser. Vi vil selvfølgelig byde på snacks og drikkelse undervejs. Husk at det er et non-profit arrangement og alt overskud går til Osteoporose Foreningen.

Kærlig hilsen

Team: Carina Frimann Frederiksen, Caroline Klenø Nøjgaard, Jette Palmus, Lissy Schildt Rasmussen, Natascha Hjalager og Louise Hjorth.

på kortet