Arkitekturguide

 

Den bedste - og eneste - måde at danne sig et indtryk af bydelen Ørestad er ved at gå eller cykle en tur i området. Der er meget at se på, og mange arkitektoniske værker at tage stilling til. I denne arkitekturguide har vi samlet en række highlights. 

1. Helhedsplan Ørestad
ARKITEKT: ARKKI
OPFØRT: 1995

I 1994 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som skulle føre til Ørestads helhedsplan. Dommerkomiteen uddelte i første omgang fire førstepræmier og en række andre anerkendelser. Komiteen endte med at vælge forslaget fra en ung finsk tegnestue, som senere sammen med danske KHR blev til dansk/finske ARKKI.

En stor del af begrundelsen for valget af den finske masterplan var forslaget om at samle bebyggelserne i fire kvarterer, hvor der kan bygges forholdsvist højt og tæt. Derved kunne man række naturen ind mellem bygningerne og give plads til grønne områder. helhedsplanen gav dermed Ørestad sin grønne profil, bygget op omkring vand og natur. En god infrastruktur, en høj arkitektonisk kvalitet og adgang til naturen skulle gøre det attraktivt for de kommende beboere og virksomheder at placere sig i Ørestad.

Ørestads form er funktionel. Den aflange form gør, at man aldrig er langt fra metroen eller en af de to boulevarder i bydelen.

ARKKI satsede på at skabe en tæt og moderne by, der trods tætheden integrerede den omkringliggende natur i byen. Hertil kom de smukke nord-sydgående kanaler, der ville skabe et rekreativt forløb gennem den nye bydel.Vandet var på den måde et vigtigt element i ARKKIs masterplan for Ørestad. Kanalerne bidrager også til en bæredygtig bydel ved at fungere som regnvandsopsamlere.

2. Tietgenkollegiet
ARKITEKT: LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTFIRMA A/S
OPFØRT: 2006

Det ekstaordinære bygningsværk tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter er med sin ringform et anderledes element i Ørestad Nords stramme længestruktur. Den runde form har arkitekterne fundet inspiration til i det sydøstlige Kina i form af de såkaldte Touluer.

Touluer er ringformede huse, der danner ramme om både individuelt familieliv samtidig med, at de samler en landsbys fælles aktiviteter. Tietgenkollegiet har på samme måde en fin fordeling imellem det private og det fælles liv i kollegiet.

3. Koncerthuset
ARKITEKT: ATELIERS JEAN NOUVEL
OPFØRT: 2009

DRs Koncerthus er tegnet af den verdensberømte franske arkitekt Jean Nouvel. Inspirationen til bygningen - en meteor i en isklump - hentede han i Peter Høegs bestsellerroman Frøken Smillas fornemmelse for sne. Udenpå er koncerthuset dækket af en blå skærm, der om aftenen kan virke som et lærred, man kan projicere levende billeder, kunstværker eller tekster op på. Der er ca. 200 rum i bygningen og fire sale med hver deres karakter og anvendelse. 

Sal 1 - også kaldet koncertsalen er "meteoren", der "svæver" i bygningen og har plads til 1800 publikummer.

Studie 2 har plads til 540 publikummer, og de rå birkeplader, påtrykt stencils af kendte musikalske ansigter såsom fra Miles Davis til Kim Larsen, giver associationer til en lager hal eller transportkasser. Pladerne kan desuden rykkes for at ændre på akustikken. 

Studie 3 er med sine 170 pladser koncerthusets mindste sal. Den kan skræddersyes til anledningen, da salen hverken har fast scene eller faste publikumspladser. Salen har sorte vægge med smalle låger, der, når man åbner dem, er hvide inden i og leder tankerne hen på et flygel eller klaver. 

Studie 4 er en fleksibel koncertsal, hvor scenen bygges op af podier, og publikum sidder på løst opstillede stole. Her er plads til ca 180 alt efter scenens størrelse. Salen er dybrød både på vægge og lofter. Væggene er beklædt af specielt designede paneler, der ændrer akustikken når de drejes. Den fine akustik og den fortættede stemning fra den intense, røde farve gør salen velegnet til blandt andet korsang og kammermusik.

4. VM BJERGET
ARKITEKT: BJARKE INGELS GROUP OG PLOT
OPFØRT: 2008

VM BJERGET stod færdigt i 2008. Samme år blev det kåret til verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Fair i Barcelona. Også senere har byggeriet vundet adskillige prestigefulde priser.

Hele byggeriet startede egentlig som et helt traditionelt boligbyggeri og et separat parkeringshus. 2/3 af VM BJERGET er parkering og den sidste 1/3 bolig, men det er netop denne sammensmeltning, der har givet mulighed for et unikt projekt. Boligerne ligger på en menneskeskabt bjergside.

Parkeringshuset ligger i bjergets indre med usædvanlige, højloftede og katedrallignende rum i alle regnbuens farver. Parkeringsdelen danner fundamentet for de 80 række- eller klyngehuse, som ligger ovenpå et skråt område fra tiende etage i VM BJERGETs nordvestlige hjørne til stueetagen i det sydøstlige hjørne, og som alle har store private taghaver.

VM BJERGET rejser sig i elleve etager ud mod Ørestads Boulevard. Den udstansede aluminiumsfacade ventilerer naturligt i parkeringsdelen. Facaden har været med til at give byggeriet dets navn, idet den er beklædt med 1.200 aluminiumsplader, som gengiver Mount Everests tinder. Kunstværket er intet mindre end verdens største fotografi. Fotoet, som er brugt til gengivelsen er taget af den japanske fotograf Osamu Uchida. Boligterrasserne på Bjergets sydøst-skråning giver med deres træfacader og beplantning bygningen et helt anderledes og blødere udtryk end aluminiumsfacaden.

5. VM HUSENE
ARKITEKT: PLOT ARKITEKTER
OPFØRT: 2005

VM HUSENE er tegnet af tegnestuen Plot, der havde Bjarke Ingels (nu kendt fra BIG) og Julian de Smedt (nu JDS Architects) som hovednavne. Byggeriet var et af de første boligbyggerier, der stod færdigt i Ørestad City og VM HUSENE er berømte for deres karakteristiske trekantede altaner på sydfacaden af V-huset. 

Husene har fået sit navn fordi bygningskroppene fra oven tegner bogstaverne V og M. Et markant træk ved bygningerne er den store visuelle åbenhed, som glasfacaden giver. Lejlighederne har vinduer fra gulv til loft, og livet i husene eksponeres på den måde i høj grad for forbipasserende.

Et træk som husene deler med alle byggerier på østsiden af metroens højbane er, at de er 8-12 etager høje ud mod metroen, men aftager til 3-4 etager ud mod den gamle bebyggelse på Amager. Højdeforskellen gør, at skellet mellem det nye og det gamle får en mere glidende overgang, og at der ikke skabes skygge for de eksisterende boliger.

6. Ørestadshuset
ARKITEKT: LUNDGAARD OG TRANBERG ARKITEKTFIRMA A/S
OPFØRT: 2007

Ørestadshuset er et godt bud på en visuel stærk løsning i den nye bebyggelse omkring Ørestad City Bypark. Skalmuren i mørke tegl giver byggeriet en fin taktil karakter, og de rundede og forskudte altankarnapper, skaber læ for den ofte friske vestenvind og giver beboerne en skærmet udsigtplads.

Lejlighederne varierer i størrelse fra to til fire værelser - med de aktive rum som køkken, spiseafdeling, stue og leverum mod altanen og solen og de rolige soveværelser den modsatte vej. 

7. Byparken i Ørestad City
ARKITEKT: MUTOPIA ARCHITECTS
OPFØRT: 2008

Byparken blev indviet i sommeren 2008 til glæde for Ørestads beboere og besøgende i bydelen, men faktisk har byparken eksisteret "uindrettet" siden 2004. Man valgte at oprette parken efter helhedsplanen på et meget tidligt stadie i byudviklingen, lang tid før der flyttede mennesker ind omkring den og også før husene omkring den blev bygget. 

Byparken er et eksempel på et stykke brugerdrevent design, og Mutopia udviklede deres koncept for Byparken i tæt samarbejde med de kommende beboere og andre interessenter i Ørestad. 

Udfordringen i byparken var at indrette en park, der kunne give de omkringliggende boliger en have, der føles privat og imødekommende at bruge, og som samtidig lader besøgende i bydelen føle sig velkomne der.

Mutopia arkitekter kaldte deres koncept for ØCITY og løste udfordringen ved at lave en række mindre øer i parken med hver deres særlige karakter eller aktivitet tilknyttet.

8. Ørestad Gymnasium
ARKITEKT: 3XN
OPFØRT: 2007

Fire boomerang-formede etagedæk overlapper hinanden og drejer omkring den store uregelmæssigt snoede trappe, der er hovedtransportåre og visuelt omdrejningspunkt for gymnasiet interiør.

Indretningen af gymnasiet har taget afsæt i moderne, åbne kontormiljøer mere end klassiske skolebyggerier. Det har betydet at en del af undervisningen foregår i åbne områder af bygningen samtidig med, at der findes auditorier og mere almindelige klasseundervisningslokaler. God lyddæmpning i bygningen muliggør at undervisning kan finde sted selv i de åbne rum.

9. Hotel CABINN Metro & Ørestadsmodellen
ARKITEKT: DANIEL LIBESKIND
OPFØRT: 2009

Hotel CABINN Metro åbnede ved siden af indkøbscentret Fields i efteråret 2009 og er et af de største hoteller i Danmark med 710 værelser og 1760 senge.

Hotellets ydre arkitektur er tegnet af den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind. Dets karakteriske blå og røde farve bryder med områdets øvrige facader og gør hotellets arkitektur markant og iøjnefaldende. 

Hotel CABINN Metro består af to gennemskårne bygninger - en lav, lige bygning langs Arne Jacobsens Allé og en højere, buet langs Center Boulevarden. Begge dele af bygningen er beklædt med aluminiums-paneler. 

Hotellets facade har et iøjnefaldende mønster, som ved første blik kunne ligne tilfældige streger. Men det er det ikke. 

I 1986 skrev arkitekten Daniel Libeskind en symfoni, og i forbindelse med tegningen af Hotel CABINN Metro en del år senere fandt han på at tilføre området musik ved at skrive sin egen fortolkning af nodesystemets steger på hotellets facade.

Arkitekten Daniel Libeskind er født i Polen, men er nu amerikansk statsborger. Han har især fået sit internationale gennembrud som hjernen bag genopbygningen af Ground Zero i New York, og som arkitekt på blandt andet de jødiske museer i Berlin og København. 

På Hotel CABINN Metro kan du desuden se en syv meter lang model af hele Ørestad i 1:1000. Den giver et enestående overblik over de enkelte byggerier, de fire kvarterer og nærheden til København City samt Fælleden.

By & Havn ejer modellen, som står i hotellets foyer, og du kan altid lægge vejen forbi og blive klogere på Ørestad. Hotel CABINN Metro har åbent hele døgnet, og det er ikke nødvendigt at informere hotellet, hvis du ønsker at se modellen. Den står til højre for foyeren.

10. 8TALLET
ARKITEKT: BJARKE INGELS GROUP
OPFØRT: 2010

8TALLET er med sine 476 lejligheder Danmarks største lejlighedskompleks – en hel landsby i sig selv. Som man også ser det i VM BJERGET, er det en udveksling mellem det urbane og det mere lokale og private, der udspiller sig i byggeriet.

8TALLET har modtaget flere priser og blev blandt andet kåret til verdens bedste boligbyggeri ved World Architecture Festival 2011.

Desuden er 8TALLET tidligere blevet udråbt til et af de ti vigtigste byggerier i dets årti i amerikanske Huffington Post, og bygningen har vundet priser for Årets Boligbyggeri 2010 af fagbladet Byggeri, Scandinavian Green Roof Award 2010 og modtaget seks af seks mulige hjerter i Politiken.

8TALLETs form opfylder forskellige praktiske behov; her er beskyttelse for vinden og masser af sollys. Gårdene er relativt lukkede samtidig med, at der er passage gennem midten af byggeriet.


Kort over arkitektur