De fire årstider

 

På de store naturområder på Kalvebod- og Amager Fælled venter der store oplevelser for store og små - året rundt.

Vinter

Kalvebod Fælled ved Vestamager Metrostation har med sit store åbne vinterlandskab lys og ’højt til loftet’. Her kan du være heldig at se rovfugle som tårnfalken og den blå kærhøg på jagt efter mus og mosegrise. Ørestads 72 hektar store naturområde tæt på Universitets Metrostation er lettere tilgængeligt om vinteren. Hør rævens parringsbjæf, iagttag rådyrene, og se harerne slås som en del af parringsritualerne.

Dyrenes vinterdvale
Mange dyr overlever kulden ved at gå i dvale. Det røde egern går i hi for vinteren i en rede flettet af små grenstumper. Flagermus og pindsvin har spist sig fede inden kulden sætter ind, så de kan holde en konstant temperatur på mindst et par plusgrader under vintersøvnen. Pindsvinet går også i hi og sover fra oktober til marts, dækket til af blade, græs og mos. Men hvis en vinterdag bliver varmere end normalt, kommer pindsvinet frem for at finde mad. Vinbjergsnegle har også fundet en løsning på kulden; de beskytter indgangen til sneglehuset med et kalklåg. Insekterne har det lidt nemmere, da de kan tåle minusgrader – nogle insekter producerer endda en slags frostvæske i kroppen.

Fugleliv på fælleden
Men ikke alle dyr går i hi. Kragerne, allikerne og rågerne kan ses og høres i vinterskumringen. I det gamle kulturlandskab kan du også være heldig at opleve mosehornuglen, og ved naturområdets mange røde bærbuske finder du grønsiskner, drosler og silkehaler.



Aktivitet - dyrespor
Vinteren er en god årstid til at finde dyrespor i sneen eller mudderet. Du kan finde dyrespor fra rådyr, fasan eller ræv. Du kan lave en gipsafstøbning af sporet ved at medbringe en ring af karton samt gips. Sæt ringen rundt om sporet, hæld udrørt gips ned i sporet og ringen, og når afstøbningen er tør, kan du tage den med hjem og lave en positiv afstøbning af den negative afstøbning fra naturen. Du kan også finde andre former for dyrespor fx nødder spist af mus, uglegylp og dyreekskrementer.


Forår

Nu synger sanglærken. Den lille grå- og brunstribede fugl opdager du sikkert først, når den synger sin vedvarende og trillende sang. Sanglærken var engang en af Danmarks mest almindelige fugle, men den er nu overhalet af solsorten og bogfinken. Du finder den i det åbne kulturlandskab eller på de gamle strandenge, hvor den søger sin føde på jorden.

En anden fugl, som varsler foråret, er gøgen som ligner en mellemting mellem en due og en falk, når den flyver. Gøgen er berømt for at lægge sine æg i småfugles reder, og værtsfuglen fx rørsangeren eller tornsangeren udruger så æget og opfodrer gøgeungen. Det er kun gøgehannen som kukker, hunnen har en boblende latteragtig klukken.

Faktisk er det en god ide at lukke øjnene og lytte til foråret, noget som børn er gode til. Lyt til fuglene, vinden i tagrørene eller stilheden, selvom Ørestads naturområde kun er et par kilometer fra Rådhuspladsen.

Padder
Ørestads naturområder byder på en masse vådområder og her finder du både den grønne frø, den spids- og butsnudede frø samt skrubtudsen og vandsalamanderen. I April kan du opleve skrubtudserne, som graver sig fri af deres dvale for at yngle og lægge æg i et vandhul. Også den grønne frø dukker frem i april/maj for at sole sig i den første forårssol. I majmåned kommer de i ynglestemning, og især hen på eftermiddagen og efter midnat kan du tydeligt høre deres parringskald, der lyder som når man skraber gulerødder. Det er nemt at kende frøæg fra tudse- og vandsalamanderæg. Tudser lægger deres æg i lange bånd, salamandere lægger æggene enkeltvis på vandplanter, og frøæg lægges i store klumper.

Æg
Du kan farve dine egne æg ved for eksempel at koge dem sammen med 2 breve kamillete. Tag de hårdkogte æg med på tur og tril med dem i forårslandskabet. I gamle dage trillede man æggene ned ad en bakke, og den, hvis æg trillede længst, havde vundet. Ofte blev man ved, indtil at æggene gik i stykker, hvorefter man spiste dem med brød til. Skikken med at dekorere og spise æg stammer fra før Kristi fødsel.


Sommer

Nu høres græshoppernes parringssang på solåbne områder, og tårnfalkens unger er ved at være flyvefærdige og skal forlade reden. Se tårnfalkene jage efter mus på de gamle strandenge, hvor også køerne græsser. Ørestads naturområde plejes af 27 Aberdeen Angus kreaturer i sommerhalvåret. Dyrene er med til at lysåbne for den sjældne flora bl.a. brændeskærm, og græsningen er også til stor glæde for faunaen herunder viben som er vendt tilbage. Tag Metroen til Sundby station og besøg køerne. Du kan komme ind i de to dyrefolde via stenter og klaplåger. Der er ingen tyre, og det er rolige og nysgerrige dyr, som du kan komme tæt på – men husk at holde hunden i snor. 

Flagermus ved Grønjordssøen
Sommerens lyse nætter inviterer til aften- og nat oplevelser i naturen, for eksempel er det nu, at dværgflagermusen føder sine unger, som hver vejer knap 1 gram. Flagermus ses kun om sommeren, vinteren tilbringes i dvale. Flagermusene holder ofte til i gamle træer, men du kan også finde flagermus i byen. Flagermus er helt unikke pattedyr – det eneste pattedyr som kan flyve. Du kan kende en flagermus på den hurtige og flaksende flyvning. Flagermusen benytter sig af ekkolokalisering – højfrekvente skrig – når den skal orientere sig i mørket. Flagermus har ligesom mennesker ”børnehaver”, hvor de afleverer ungerne, inden de tager ud for at jage efter føde. Prøv at gå en tur langs Grønjordssøen – her holder en flagermus koloni til.

Guldsmedens højtid
Guldsmeden opholder sig ofte nær vand, og i Ørestad finder du det smukke insekt ved vådområderne. Det sultne rovdyr med fantastisk flyveevne jager andre insekter. Guldsmeden jager ved hjælp af sine sekskantede facetøjne og kan registrer bevægelser 15-20 meter væk, hvilket er helt utroligt for et insekt på ca. 5 cm. Guldsmedenymferne – ungerne - lever på søens bund op til 5 år før de bliver til guldsmede. Her æder de bl.a. haletudser og andre guldsmedenymfer.

Blomstersafari
Nu blomstrer floraen i naturen, og de mange farver og former skal lokke insekter til, så bestøvningen kan ske. Tag væk fra den stressede hverdag med familien og studer floraen på tæt hold. Medbring tegnegrej, papir, tegneunderlag og et tæppe – husk også drikkevand. Læg jer i græsset og nærstuder én blomst – helst en gul da den tiltrækker flest insekter. Noter, tegn eller brug et kamera til at registrere de insekter som besøger blomsten. I kan også plukke dejlige sommerbuketter eller indsamle spiselig flora for eksempel rødkløver – og finder du en firkløver betyder det lykke.


Efterår

Når du ikke længere hører stæren, ved du, at vinteren står for døren. Ved Grønjordssøen kan du opleve den lavtstående sol med en fantastisk belysning i det åbne vandspejl omkranset af tagrørsskoven. Her kan du stadig opleve enkelte guldsmede, men deres tid er ved at være forbi.

Flittige edderkopper
Det er nu at du kan tage på edderkoppesafari og nærstudere edderkopper. Om efteråret er de er klar til at føre slægten videre ved at producere ægspind, så æggene kan klare sig igennem vinteren. Men det kræver masser af energi, så derfor laver de spind til at fange fluer og andet føde med. Efterårs morgenerne med masser af dug røber de fine spind, som først bliver usynlige for andre insekter op af dagen, når duggen forsvinder. Korsedderkoppen laver et af de største spind på ca. 1/2 meter i diameter. Baldakinspinderen er Danmarks mindste edderkop og laver et smukt vandret udspændt net som en baldakin. Du kan tage et edderkoppespind med hjem ved at overføre spindet på et stykke sort karton. Træk kartonet gennem spindet - pas på at du bevarer den naturlige konstruktion - og spray eventuelt spindet med lak.

Frugter og dyrefælder
På Amager Fælled finder du både æble og pæretræer. Og nøddekrat og bærbuske tjener også som føde for en lang række dyr. Egern og mus samler nødder, fuglene æder nedfaldne æbler, og myrerne har travlt med at samle ind til boet. Du kan lave din egen dyrefælde af et æble. Start med at skære æblet midt over og udhul det halve æble med en ske, hvis du har lyst kan du også skære vinduer og en døråbning. Læg dyrefælden ud i naturen eller i din have og kom tilbage et par dage efter. Så kan du nærstudere insekter som er "flyttet ind".

Fodring af fugle
Når efterår og vinter sætter ind med vind og kulde begynder mange at fodre fuglene med brød i Grønjordssøen og i Ørestads kanaler. Men der er ingen næring i brød. Og hvis fuglene overfodres kan det resultere i, at andebestanden bliver unaturlig stor, fuglene bliver stressede og slås om redepladserne. Desuden medfører efterladt brød i vandet forringet vandkvalitet på grund af ophobning af alger, og efterladt brød tiltrække rotter. Hvis du gerne vil gøre noget for vinterfuglene skal du hellere fokusere på småfuglene som Blåmejse, Jernspurv og Gærdesmutte. Lav din egen sunde foderkogle af frø og fedt til småfugle, som du kan hænge op i haven eller i bynær natur. Småfuglene kan nemlig meget bedre lide frø, frugter og fedt end brød. Men husk - mange glemmer det vigtigste, nemlig at sørge for rent og isfrit vand.

Fedtkogler
Ca. 200 g fedtstof. 2 dl fuglefrø, 1 dl havregryn, 1 dl solsikkekerner. Snor og kogler.

Tag nogle kogler med hjem, næste gang du er på tur for eksempel på Kalvebod Fælled. Når du kommer hjem binder du snor i koglerne og dypper dem i en gryde med smeltet fedt. Det er en god ide at blande havregryn, fuglefrø og solsikkekerner i fedtet. Når fedtet er størknet kan du hænge dine kogler ud i haven elle i et træ elle busk, tæt hvor du bor, og du kan nu nærstudere naturens og byens småfugle.

Fejl og mangler på hjemmesiden?

Hvis du har forslag til rettelser på hjemmesiden, så skriv venligst til

Carsten Arlund, E: ca@byoghavn.dk