Ørestad Idrætsforening

 

Ørestad IF er hele Ørestads idrætsforening.

Foreningen blev stiftet i 2012 af lokale ildsjæle med det formål at fremme idrætslivet i lokalområdet samt skabe aktiviteter, der styrker det sociale liv i området.

Ørestad IF er med til at give Ørestad liv og identitet. Det gør de i tæt samarbejde med andre lokale aktører, bl.a. Amager Vest Lokaludvalg, By & Havn, Københavns Kommune, Ørestad Skole, Ørestad Bibliotek, andre idrætsforeninger, kulturelle aktører og det lokale erhvervsliv.

Orestad IF har bl.a. en løbeafdeling for voksne motionsløbere. Der er en utrolig populær fodboldafdeling – mest for børn, hvor byens små drenge og piger kan træne på den spritnye kunstgræsbane i Byparken. Og foreningen har en stor gymnastikafdeling med både børne- og voksenhold, som træner på Ørestad Skole.

Ørestad IF

Ørestad Idrætsforenings hjemmeside: www.orestadif.dk og Kontaktside