Ørestad Idrætsfestival

 

Ørestad Idrætsfestival er et initiativ, der tager udgangspunkt i, at Ørestad er en bydel for idræt og bevægelse. Festivalen synliggør denne vision.

Formålet med festivalen er, at styrke de lokale idrætsforeninger og idrætsnetværk, samt at skabe en platform i form af en ny tilbagevendende begivenhed. Ørestad Idrætsfestival blev afholdt første gang i 2013 med stor succes.

Ørestad Idrætsfestival er en ny festival i et byudviklingsområde, som kan være med til at løfte breddeidrætten frem og være platform for afprøvning af nye idrætsgrene og nyskabende idrætskoncepter.

Festivalen er en af Ørestads største idrætsbegivenheder. Der er aktiviteter for alle og rig mulighed for at heppe på vennerne, familien, naboen eller børnene, når byen og de lokale foreninger samles.

Ørestad Idrætsfestival er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, By & Havn, Field´s og Ørestad Idrætsforening i samarbejde med DGI, DBU København, Børneulykkesfonden, PLUG N PLAY Brugergruppen, Vesterbro Rulleskøjte Klub, Danske Freestyle Cyklister, Ørestaden Spartans, og Team Jiyo samt Amager Cykle Ring og Amager Taekwondo Klub.