abyrvalg
Ørestad Business Center
I Ørestad Business Center kan der opføres 125.000 etagemeter erhvervsbyggeri, og når bydelen står færdig, vil den være hjemsted for ca. 5.000 arbejdspladser.
NCC og By & Havn har indgået en samarbejdsaftale om byudvikling i Ørestad. Aftalen betyder, at NCC over de næste fem år skal bygge 205.000 etagemeter primært erhvervsbyggeri i Ørestad. De mange etagemeter fordeler sig med 100.000 etagemeter i Ørestad Down Town nord for Øresundsmotorvejen og 105.000 etagemeter i Ørestad Business Center syd for motorvejen.
Den norske arkitekt Niels Torp står bag Ørestad Business Center. Han har ønsket at opnå en let genkendelig profil for Ørestad Business Center, som har stor synlighed fra motorvejen. Synligheden giver en oplagt profileringsmulighed for de virksomheder, der placerer sig i Ørestad Business Center.
I Ørestad Business Center er der mulighed for at få eget domicil eller at blive en del af et flerbrugerhus, hvor der f.eks. kan være fælles caféer, kantiner, fitness center, mødelokaler, auditorium mv.
Med shoppingcentret Field´s og Amager Fælled som nære naboer befinder Ørestad Business Center sig på grænsen mellem land og by. Området byder på den ene side på en storslået udsigt over fælledens vidder, og på den anden side er man midt i Ørestad Citys pulserende liv.
Læs mere på NCCs hjemmeside