Om Daniel Libeskind


Daniel Libeskind (født i Polen i 1946) blev uddannet arkitekt i 1970 ved Cooper Union for the Advancement of Science and Art i New York. I 1972 tog han yderligere en eksamen i historie og arkitekturteori ved School of Comparative Studies ved det engelske Essex universitet.

Daniel Libeskind har undervist og holdt foredrag ved mange universiteter verden over, fx i Toronto, Karlsruhe, Pennsylvania og Yale.

I 1996 modtog Daniel Libeskind den amerikanske akademipris for kunst og arkitektur og samme år modtog han også en kulturpris i Berlin. I 1999 modtog han den tyske arkitekturpris, i 2000 Goethe-medaljen for indsatsen for kultur og to af hans bygninger vandt RI BA-priser i 2004.

Daniel Libeskind er medlem af det europæiske akademi for kunst og litteratur. Han er æresdoktor ved Humboldt universitetet i Berlin, ved det engelske Essex universitet, ved universitetet i Edinburgh, ved DePaul universitetet i Chicago og ved universitetet i Toronto.

Besøg Copenhagen Business District

Copenhagen Business District er et samarbejde mellem en række interessenter i Ørestad City.

Hjemmesiden giver dig hurtigt overblik over bydelen, som er et af Nordeuropas nyeste og mest dynamiske erhvervsdistrikter og det oplagte centrum for internationalt orienterede virksomheder.

 

Bookmark and Share

abyrvalg

Ørestad Down Town

Den verdensberømte polsk/amerikanske arkitekt Daniel Libeskind har skabt en helhedsplan til området, der ligger syd og vest for Field´s i Ørestad City. Libeskind har løftet sløret for den helhedsplan i Ørestad City, som han har skabt for NCC Property Development i samarbejde med By & Havn og Steen og Strøm.

 


Libeskind skaber masterplan til Ørestad Down Town

Ørestads nye hjerte
Helhedsplanen er bygget op omkring åbne, attraktive offentlige rum som de primære elementer. Byrummene anlægges i et forløb, som sammen med de tilstødende bygninger giver området en karakter, der leder tankerne hen på Københavns middelalderbys byrum.

Ankommer man fra Ørestad Metrostation, kommer man ind i Centergaden gennem en indbydende passage – et galleri – dækket af en glasbaldakin. Centralt i området skabes en ny, åben plads som det centrale byrum. En elipseformet platform, brolagt mod nord og landskabelig mod syd, giver bl.a. adgang til to tårnbyggerier.

De centrale tårne i cirka 20 etagers højde udgør kernen af byplanen. Med deres kurvede og hældende facader udgør de bydelens helt unikke vartegn. Ligesom spirene i Københavns historiske bymidte markerer de placeringen af områdets vigtige, offentlige pladser. Omkring den centrale plads tænkes etableret publikumsvenlige faciliteter såsom restauranter og caféer med udendørs servering.

Et brolagt område omkring de to tårne udgør hovedfærdselsåren for fodgængere. I det hele taget ligger det i planens trafikkoncept, at området udlægges som en fodgængerzone med begrænset kørsel tilladt for personbiler, taxier og udrykningskøretøjer. Al parkering i bydelen foregår under jorden – dels på traditionelle parkeringspladser og dels i automatiske parkeringsanlæg.

Kvarteret skal overvejende anvendes til serviceerhverv, kontor og hoteller. Endvidere planlægges etableret op til 10 % boliger i det ene af de to centrale tårne og som penthouse lejligheder i nogle af kontorbygningerne.


Yderligere info:

Ørestad Down Towns hjemmeside
Nyhedsbrev: Danmarks største og Ørestads første hotel åbner i Ørestad Down Town 
3D animation af masterplanen
(AVI fil på 6Mb - der er en kort ventetid før filmen starter)

 

på kortet

Samarbejdet med NCC


NCC Property Development indgik i januar 2006 en samarbejdsaftale med Ørestadsselskabet (det nuværende By & Havn) omkring udvikling af to separate delområder på i alt ca. 230.000 etagemeter i Ørestad City.

Det nordlige delområde, der udgør ca. 105.000 etagemeter, ligger umiddelbart vest for skandinaviens største shoppingcenter Field´s, hvor der planlægges en yderligere udvidelse mod syd med biograf, hotel mv.

I samarbejde med By & Havn og Steen og Strøm Danmark, der ejer og driver Field´s, har NCC Property Development anmodet arkitekten Daniel Libeskind om at udarbejde et forslag til en samlet helhedsplan for det nordlige delområde samt det planlagte udvidelsesområde syd for Field´s. Denne helhedsplan omfatter i alt ca. 190.000 etagemeter.

Helhedsplanens område ligger ved et vigtigt knudepunkt nær motorvejen og Øresundsbanen, der giver adgang til lufthavnen og Sverige samt ved Metroen, der forbinder Ørestad med Københavns bymidte.

Hovedkontakt hos NCC:

Bjarne Eilertsen
Udlejningsdirektør, Øst
Tlf:39 10 40 46
Mobil:24 88 74 99
Fax:39 10 38 88
bpi@ncc.dk