abyrvalg
DR Byen
I 1999 besluttede DR at flytte alle sine aktiviteter til Ørestad Nord. Det er blevet en medieby, der samler TV og radio produktion, såvel som DR's koncerter og liveshows.
DR byen er delt op i fire huse, eller segmenter, der alle bindes sammen af den indre gade. Den indre gade er den glasbro, der i anden sals højde krydser universitetskanalen. Det første segment af DR-byen er tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter, der også har lavet helhedsplanen for DR-byen og i sin tid tegnede DR's koncerthus på Rosenørns allé. Segment 1 har i de karakteristiske sorte kasser, rammet ind af den hvide struktur, TV- og filmstudier - det er derfor der ikke er vinduer i dem. Desuden rummer bygningen en række af DR's værksteder.
I det andet segment, tegnet af Dissing og Weitling, har alle DR's journalistiske og nyhedsrelaterede aktiviteter hjemme. Bygningen karakteriseres af de organisk formede hvide dæk, der skaber en stor åbenhed i huset. I stueetagen ligger desuden DR-butikken.
Tredje segment er tegnet af Gottlieb & Paludan + NOBEL arkitekter, og er det mindste hus i DR-byen. Det huser DRs administrative medarbejdere, DR København og DRs interne servicefunktioner. Det store atrium vender ud mod parken Grønningen og den transparente facade bevirker et fint spil mellem den udendørs og indendørs have.
Læs om Koncerthuset