Sådan bruger du abonnementskortet:

Kør frem til bommen Hold abonnementskortet op foran den grønne/gule billetmund. Kortet skal ikke indføres i billetmunden.

Bemærk, at kortet altid skal scannes ved ind - og udkørsel - også når bommen er oppe.

 

Bookmark and Share

abyrvalg

PARKERING

I takt med at beboere og arbejdspladser flytter til Ørestad, bygger By & Havn parkeringsfaciliteterne i Ørestad City og Ørestad Syd.

By & Havn etablerer, driver og vedligeholder parkeringsanlæg i Ørestad City og Ørestad Syd. Parkering finder sted i allerede anlagte parkeringshuse og på midlertidige åbne P-pladser i terræn. Når Ørestad er fuldt udbygget vil 90 pct. af parkeringen foregå i parkeringshuse, som placeres så de bedst muligt dækker virksomhedernes, beboernes og gæsternes behov.

Parkeringsplads er lukket
Den midlertidige parkeringsplads nord for byggeriet Stævnen i Ørestad Syd er lukket, fordi der skal bygges et nyt p-hus på grunden. Huset bliver otte etager med plads til ca. 700 biler. Facaden bliver udført med perforerede metalplader, som det fx kendes fra p-huset på Edvard Thomsens Vej i Ørestad City.

P-huset ventes færdig i løbet af foråret 2013. Mens p-huset bygges, henviser vi til parkering på de to terrænpladser på Asger Jorns Allé og Richard Mortensens Vej.

 

 

 

Kontor

Edvard Thomsens Vej 4.

KORT 

Åbningstider: 
Mandag 9-11
Onsdag 14-16
Fredag 13-15 

Kontoret er lukket fredag den 18. maj samt mandag den 18. juni.

 

Kontaktperson vedr. parkering i Ørestad

Heidi Joy Jensen 
Nordre Toldbod 7 
Postbox 2083 
1013 København K 
E: parkering@byoghavn.dk

Telefon (dagligt mellem kl. 9-15): 3376 9800 (By & Havns hovednummer)

 

Priser – beboere med P-licens

Som beboer i Ørestad er det muligt at købe et parkeringskort til brug i parkeringsanlæggene. Parkeringskortet giver ikke ret til at parkere på gæste- eller korttidsparkeringspladser. Betaling sker som et separat beløb uafhængigt af huslejen.

Prisen for et parkeringskort i Ørestad City (dvs. området mellem Vejlands Allé og Øresundsmotorvejen) er 600 kr. om måneden indtil den 31. marts 2013, uanset om du parkerer på terræn eller i p-hus.

I de kommende år stiger den månedlige leje bl.a. med udviklingen i inflationen. Hvis inflationen hvert år stiger med op til 2,5 pct. pr. år, vil lejen pr. 1. april 2015 være 954 kr. om måneden. Du kan læse mere om prisreguleringen i parkeringsaftalen nedenfor.

Prisen for et parkeringskort i Ørestad Syd (dvs. området syd for Øresundsmotorvejen) er 440 kr. om måneden. I Ørestad Syd er der endnu ikke bygget nogen p-huse.

Du kan nedenfor udskrive den for dig relevante parkeringsaftale. Den skal udfyldes og indsendes til By & Havn.

Erhvervsaftaler

For erhverv i Ørestad tilbyder vi også parkeringskort. Her kan vi tilbyde 2 former for aftaler: En variabel prisaftale, hvor der betales fast kortgebyr og yderligere opkræves efter forbrug samt en fast pris aftale, hvor prisen er fast, uafhængig af forbrug.

Det er ikke muligt at kombinere de 2 aftaler. Begge ovenstående giver ret til at anvende samtlige anlæg, afhængig af den valgte parkeringsabonnement , i alle døgnets 24 timer. Parkeringskortet giver ikke ret til at parkere på gæste eller korttidsparkeringspladser.

 

Korttidsparkering

Korttidsparkering kan foregå langs Arne Jacobsens Allé, Robert Jacobsens Vej, Asger Jorns Allé, Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej. Du må maksimalt parkere i 15-30 minutter, afhængig af hvad der står på skiltet. Du kan endvidere benytte samtlige parkeringsanlæg til korttidsparkering. Den første halve time er gratis. Husk at trække en billet i automaten.

Priser – gæsteparkering på parkeringsanlæg i terræn og i p-huse

Der er opstillet betalingsautomater ved parkeringsanlæggene.
Taksterne er angivet på betalingsautomaten.

  • Mandag til fredag kl. 8.00 – 19.00: Parkering koster 8,00 kr. pr. halve time
  • Mandag til fredag kl. 19.00 – 8.00: Parkering koster 4,00 kr. pr. halve time
  • Parkering koster maksimalt 150 kr. pr. kalenderdøgn (00-24)
  • Lørdag, søndag og helligdage kl. 08.00 – 16.00: Parkering koster 8,00 kr. pr. halve time
  • Lørdag, søndag og helligdage kl. 16.00 – 08.00: Parkering koster 4,00 kr. pr. halve time
  • Parkering koster maksimalt 80 kr. pr. kalenderdøgn (00-24)

Taksterne for parkering ved Field’s (P4) finder du på www.fields.dk

I Ørestad Nord ejes p-pladserne af de enkelte ejendomme og virksomheder. Dertil kommer et antal gæstepladser.

PARKERING I ØRESTAD NORD

I Ørestad Nord er der etableret parkeringspladser i forbindelse med de enkelte boligbyggerier, institutioner og virksomheder.

P-pladserne ejes af de enkelte ejendomme og virksomheder. Dertil kommer et antal gæstepladser.

KORT

Hent kort over Ørestad City og Ørestad Syd, hvor du kan se placeringen af parkeringsanlæg og parkeringspladser.