abyrvalg

Behov for en ny bydel

”Hovedstaden – hvad vil vi med den?” Sådan spurgte en initiativgruppe, der i 1989 var nedsat af daværende statsminister Poul Schlüter. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik.

I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990’erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse.

Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant.

”DET MÅ VÆRE I DANSK INTERESSE AT SKABE ET KONKURRENCEDYGTIGT CENTER INDEN FOR LANDETS GRÆNSER OG DÆMME OP FOR EN UDVIKLING, DER MÅSKE ELLERS VIL TRÆKKE I RETNING AF EN STØRRE TILKNYTNING TIL NORDTYSKLAND SOM FREMTIDIGT KRAFTCENTER” Rapporten “Hovedstaden – Hvad vil vi med den?”, 1989

Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik.

I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990’erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om Ørestad blev fremlagt.

Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse. Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. Finansieringen af metroen var inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen skulle finansieres af de værdistigninger, som metroen selv ville skabe i Ørestad.

Ved at bygge Ørestad fik København ikke bare finansieret metroen, men også en ny bydel, der for alvor ville være med til at løfte København ud af krisen. Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelse af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab; Ørestadsselskabet.

 

Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007, hvor selskabet blev delt i to nye selskaber. Det ene, Metroselskabet, skal anlægge Metro Cityringen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn til By & Havn.

Selskabet skal varetage den fortsatte udvikling af Ørestad og arealer i Københavns Havn samt havnedriften samme sted. Med beslutningerne om Øresundsbroen, metroen og Ørestad havde Folketinget i tæt samarbejde med Københavns Kommune truffet beslutninger af væsentlig betydning for Københavns fortsatte udvikling.

Teksten stammer fra bogen Godt Begyndt - læs eller download hele bogen her

Læs også nyhedsbrev fra d. 16. september 2010: PLADS TIL 100.000 FLERE KØBENHAVNERE