PLUG N PLAY

Plant gulerødder og dyrk jorden i de urbane haver, eller spænd rulleskøjterne. Plug N Play er rammen om mange forskellige aktiviteter for alle. Læs mere.. 

"Vi glæder os over at få endnu flere beboere til Ørestad Syd. For det er helt unikt at bo i Ørestad Syd, der ligger på grænsen mellem by og land. Man kan tage stiletterne på og via Metroen være på Kongens Nytorv på 15 min, eller man kan skifte til traveskoene og på mindre end et minut være klar til at gå tur på Kalvebod Fælled"

Vivian Jordansen
Beboer i Stævnen siden foråret 2009

Café 8-tallet

En kop kaffe og en tur på fælleden?

I 8-tallet i Ørestad Syd finder man café 8-tallet, beliggende i det sydvestlige hjørne med udsigt udover fælleden, og de fire søer, der markerer grænsen for Ørestad Syd.

 

abyrvalg

Boliger i Ørestad Syd

Ørestad Syds boliger byder på en spektakulær udsigt over Kalvebod Fælled. Ørestad Syd er allerede et alsidigt kvarter med erhverv, boliger og butikker, og det vil vokse sig til en tæt og livlig bydel med skole og andre offentlige services. Det bliver det kvarter i Ørestad, der får flest beboere, når godt 10.000 mennesker i fremtiden kommer til at bo her og cirka 15.000 mennesker får deres daglige gang her.

 

 

 

Stævnen

Beliggende helt mod syd med direkte udsigt til 2000 hektarer fredet eng med hjorte, musvåger og naturlegeplads har beboerene i Stævnen en af de bedste udsigter i Ørestad. I marts 2009 flyttede beboerne ind, og blev de første beboere i hele Ørestad Syd.  

Læs mere...

 

 

8TALLET

Det imponerende byggeri 8TALLET, som ligger på kanten af Kalvebod Fælled og lige ved Ørestad Syds store søer, blev ved World Architecture Festival 2011 kåret til verdens bedste boligbyggeri. 8TALLET er tegnet af tegnestuen BIG, der også har tegnet VM Bjerget, som i 2008 blev kåret til verdens bedste boliger. Byggeriet indeholder en dagsinstitution med plads til 148 børn, 476 ejer- og udlejningsboliger, café, erhverv og butikker.

Læs mere...

 

Rækkehusene

Arkitektgruppen har opført 36 rækkehuse i Ørestad Syd, kun få minutter fra Vestamager Metrostation og på kanten af Kalvebod Fælled, kun adskilt af de store søer. Idéen med rækkehuse i Ørestad Syd er først og fremmest et ønske om at tilføre en lavere skala og dermed kontrast til de meget store bygninger, der præger Ørestad. En stor trappegade binder rækkehusene sammen og fører ned til søerne.

Læs mere...

 

49 almene familieboliger

Sjælsø opfører 49 almene familieboliger i Ørestad Syd på Robert Jacobsens Vej 75 tæt ved Vestamager Station. Familieboligerne ligger i forlængelse af det markante, hvide byggeri "Stævnen", der runder København af ud mod Kalvebod Fælled.

Læs mere...

 

114 Plejeboliger

KAB opfører 110 ældreboliger på hjørnet af Asger Jorns Allé og Robert Jacobsens Vej. Ældreboligkomplekset, som er i seks etager, er tegnet af JWI med den traditionelle landsby som forbillede. Derfor bliver huset en platform for fællesskab med fælles terrasser og en fælles gård, mens beboerne samtidig er sikret privatliv.

Læs mere...

83 Almene familieboliger

Boligforeningen AAB bygger 83 almene familieboliger, der er omkranset af ”Skovrummet” mod vest, ”Parkrummet” mod øst og søen og Kalvebod Fælleds storslåede natur mod syd. Byggeriet er én længe med i alt 11 etager mod nord og seks etager mod syd nærmest fælleden.

Læs mere...

120 Kollegieboliger

Ved siden af plejeboligerne ud til Robert Jacobsens Vej opføres der 120 moderne kollegieboliger. Det er Investeringsgruppen Gribskov ApS, der skal stå for byggeriet, som forventes at gå i jorden i marts 2011 med indflytning i 2012. Det er Erik Møllers tegnestue der er arkitekt, og Byrgruppen der er bygherrerådgiver. Projektet er i EU-udbud og man forventer at kunne indgå aftale med en totalentreprenør i indeværende år.

Læs mere...