abyrvalg
Field´s spisesteder
I det store shoppingcenter Field's i Ørestad City er hele 2. etage reserveret til alt det sjove. Bl.a. rummer etagen hele 18 caféer og restauranter, så der er noget for enhver smag.
Shopping handler også om samvær og anderledes aktiviteter. Om at nyde lidt mad, livet og hinanden. Og om at komme afslappede og glade hjem igen. Derfor kalder Field's 2. etagen for Field's Pleasure.
Restauranterne i Field’s byder på smagsoplevelser fra mange verdenshjørner. Du kan for eksempel prøve en skarp burger med stærk sauce, en velkrydret bøf, en italiensk pastaspecialitet og veltillavet japansk sushi.
Caféerne byder på veltilberedt caffé latte og croissanter. Eller en frisksmurt sandwich med et glas juice. Det hurtige måltid er ideelt på shoppingturen, og på Field’s Pleasure på Plan 2 kan du selv vælge, hvordan det skal sammensættes – også prismæssigt.
Fast food = good food. I Field’s Pleasure kan det godt være lækkert, selvom det skal gå stærkt. Den gode burger, den sprøde kylling og den friske salat trives i bedste velgående.
I Field's Pleasure finder du desuden Capella Play for de mindste, Fitness dk for de sunde og Fungolf for alle de legeglade!
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind