abyrvalg
Crowne Plaza Copenhagen Towers
Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers er din naturlige indgang til København, Sjælland, Malmø og Sverige. Med 366 rummelige værelser, den centrale placering 150 meter fra Ørestad Station og blot fem minutters kørsel fra Københavns Lufthavn har du let adgang til Københavns centrum og seværdigheder.
Crowne Plaza's shuttle bus eskorterer hotelgæsterne gratis til og fra Københavns Lufthavn. Ved ankomst til Københavns lufthavn kan du gå til Sixt og bestille hotellets shuttle bus til hotellet.
Crowne Plaza Copenhagen Towers er skabt til at være et af verdens grønneste hoteller - med al den personlige service og komfort man kan forvente sig af et internationalt 4-stjernet Crowne Plaza hotel. Som medlem af Crowne Plaza familien er Crowne Plaza Copenhagen Towers en del af verdens største hotelkæde IHG InterContinental Hotels Group, der har mere end 4.200 hoteller over hele verden.
25 etager med opmærksomhed på hver eneste detalje
Hver en detalje i Crowne Plaza Copenhagen Towers er skabt til at gøre dit ophold i København så komfortabelt og udbytterigt som muligt. For selvom du bor mange etager over jorden, er det stadig de små detaljer, der afgør værdien af dit ophold.
Bygget specielt til dig
Forretningsrejsende kan spare dyrbar tid på transport med hotellets centrale placering. Der er naturligvis gratis aviser og magasiner i hotellets Executive Club Lounge - eller klar arbejdet i de fleksible mødelokaler.
Privat gæst? Nyd udsigten fra de rummelige værelser, udnyt den lette adgang til København eller inviter venner og familie til fest i det stemningsfulde ballroom.
Gør dit fodaftryk i København grønt
Crowne Plaza Copenhagen Towers lever som det første hotel i Danmark op til kravene for Lavenergiklasse 2-byggeri, til EU’s krav til grønt byggeri og har samtidig en CO2-neutral hotelbygning. Hotellets energiforbrug hentes fra vedvarende energikilder: Alle solvendte facader er beklædt med højteknologiske solceller, og hele bygningen nedkøles og opvarmes af Danmarks første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg.
I hotellets daglige drift tages der hensyn til miljøet, og Crowne Plaza Copenhagen Towers er certificeret efter den internationale ”Green Key” standard.
Tættere på himlen
Crowne Plaza Copenhagen Towers' 366 værelser ligger fordelt på 25 etager, så uanset dit valg kan du se frem til en skøn udsigt over København, Øresund eller de grønne, fredede områder på Amager- og Kalvebod Fælled. Når vi lover dig et ophold tættere på himlen, så mener vi det helt bogstaveligt.