abyrvalg
Det Humanistiske Fakultetsbibliotek
Det Humanistiske Fakultetsbibliotek blev færdigopført i 2008. Det ligger ved Emil Holms Kanal mellem Tietgenkollegiet og Københavns Universitetet Amager.
Bygningen indeholder magasiner, publikumsområde samt kontorer; facaderne er holdt i aluminium og glas.
Publikumsområdet har godt 500 studiepladser med trådløs netopkobling samt sociale lounge- og caféområder. Biblioteket har ca. 60.000 bøger på åbne hylder, og magasinområdet har 73 hyldekilometer klimastyrede og højsikrede reoler. Biblioteket er åbent for alle.
Tegnestuen Dissing+Weitling, der har tegnet Fakultetsbiblioteket, har modtaget den internationale G-mark Award for bygningen. Foran indgangen til Fakultetsbiblioteket står en glasstele af kunstneren Vibeke Mencke Nielsen som symbol på vidensformidling. I bibliotekets atrium hænger et panelrelief af Martin Erik Andersen.
Relieffet er inspireret af et kendt persisk tæppe, Ardebil-tæppet. Udsmykningen er en installatorisk åben helhed, som sammenfletter sted, reliefpanel, neonlys og et multimedieprojekt.
Fakultetsbibliotekets hjemmeside
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind