Bookmark and Share

abyrvalg

Amager Fælled kvarteret

Amager Fælled kvarteret er den sidste del af Ørestad, der sættes i gang, og området, der ligger lige nord for Vejlandsallé og grænser op til Grønjordssøen ligger stadig uberørt.

Kun den østlige del af Amager Fælled Kvarteret er taget i brug. Amager Hospital blev taget i brug som et af de allerførste byggerier i Ørestad. Og på østsiden af metrolinjen finder du også række- og punkthusene Solstriben, Ørestad Friskole og børnehaven Småland. Af hensyn til de naturområder, der grænser op til Amager Fælled kvarteret har den vestlige del af kvarteret hele tiden været planlagt til at være den sidste etape i udviklingen af Ørestad, og der findes derfor heller ikke endnu nogle detailplaner over kvarteret. Lokalplanlægningen forventes at gå i gang i løbet af 2010.

Indtil området tages i brug til byggegrunde afgræsses det om someren af kvier af racen Aberdeen Angus, der er så venlige at besøgende på fælleden kan få lov til at klappe dem.

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.

Klik her for at logge ind

på kortet

Amager fælled er her.