abyrvalg
Ørestad Nord
Ørestad Nord grænser op til Islands Brygge og Sundbyvester - to kvarterer, der tilhører det gamle Amager. Kvarterets centrum er Emil Holms Kanal.
Et mangfoldigt kvarter
Ørestad Nord rummer både offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og bogligområder med tilbud til såvel studerende som børnefamilier. Københavns Universitet Amager, IT-Universitetet, Det Kongelige Fakultetsbibliotek og DR Byen samt boligområdet Karen Blixen Parken og Tietgenkollegiet er placeret centralt langs med Universitetskanalen.
I den vestlige del af kvarteret bugter Boligslangen sig i samspil med Den Landskabelige Kanal. Boligslangen har et svævende tag, der slynger sig fra nord til syd henover de to boligprojekter Universitetshaven og Fælledhaven. Boligprojekterne i Ørestad Nord udmærker sig bl.a. ved at rumme både ejer-, andels- og ejerboliger. På den måde sikres en mangfoldig og bred beboersammensætning.
Boligslangen og Den Landskabelige Kanal er omgivet af Grønningen - et parkområde, der fungerer som et bindeled mellem byen og den nærliggende natur på Amager Fælled. Ørestad Nord er således et kvarter, der giver plads til rekreation og fordybelse, til erhverv og forskning samt til offentlige og private rum.
Byens bedste placering
Ørestad Nord har byens bedste infrastruktur og ligger tæt på det hele. Hvad enten du kommer på cykel, i bil eller med Metroen, finder du nogle af de bedste muligheder her.
Når du er i Ørestad Nord, mærker du ikke trafikken. Byggerierne er designet, så man føler sig bekvem mellem husene, afskærmet fra trafikken, der flyder omkring området. På området er det den langsomme trafik, der hersker, men man er aldrig langt fra de gode transportmuligheder.
Netværksbyen
Ørestad Nord er i dag blevet Københavns nye centrum inden for kunst og kultur, medier og kommunikationsteknologi.
Kvarteret får sin særlige karakter i kraft af en række centrale københavnske institutioner: Københavns Universitet Amager, IT-universitetet og DR Byen med sine mange funktioner og det unikke koncerthus.
Alle er institutioner med udadvendte funktioner, som er med til at danne et forskelligartet byliv i Ørestads nordligste område.
Ingen andre steder i København giver så gode muligheder for studerende som Ørestad Nord.
De to universiteter og de mange kulturinstitutioner fylder området med liv og en særlig kreativ atmosfære. Her finder du også det Humanistiske Fakultetsbibliotek under Det Kongelige Bibliotek.
Hele området er som skabt til videndeling. Virksomhederne i området arbejder tæt sammen Nyt kreativt centrum med uddannelsesinstitutionerne om faglige netværk. Alle er meget fokuseret på bylivet i den
nye bydel og på at dele erfaringer og viden tværs over organisationerne.
Ørestad Nord Gruppen
Ørestad Nord Gruppen er en interesseorganisation bestående af alle offentlige og private virksomheder i Ørestad Nord samt af områdets beboere.
Ørestad Nord Gruppen samarbejder tæt med Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter og repræsenterer Grundejerforeningen i sager vedr. områdets byudvikling. Samarbejdet mellem kvarterets offentlige institutioner, private bygherrer og beboere er et levende eksempel på netværksdannelse, der udvikles på tværs af faglige og organisatoriske skel.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind