I 1994 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som skulle føre til Ørestads helhedsplan. Dommerkomiteen uddelte i første omgang fire førstepræmier og en række andre anerkendelser. Komiteen endte med at vælge forslaget fra en ung finsk tegnestue, som senere sammen med danske KHR blev til dansk/finske ARKKI.

En stor del af begrundelsen for valget af den finske masterplan var forslaget om at samle bebyggelserne i fire kvarterer, hvor der kan bygges forholdsvist højt og tæt. Derved kunne man række naturen ind mellem bygningerne og give plads til grønne områder. helhedsplanen gav dermed Ørestad sin grønne profil, bygget op omkring vand og natur. En god infrastruktur, en høj arkitektonisk kvalitet og adgang til naturen skulle gøre det attraktivt for de kommende beboere og virksomheder at placere sig i Ørestad.

Ørestads form er funktionel. Den aflange form gør, at man aldrig er langt fra metroen eller en af de to boulevarder i bydelen.

ARKKI satsede på at skabe en tæt og moderne by, der trods tætheden integrerede den omkringliggende natur i byen. Hertil kom de smukke nord-sydgående kanaler, der ville skabe et rekreativt forløb gennem den nye bydel.Vandet var på den måde et vigtigt element i ARKKIs masterplan for Ørestad. Kanalerne bidrager også til en bæredygtig bydel ved at fungere som regnvandsopsamlere.