Kunst på Søndre Campus

1 BERTONE KNUDSEN, BODIL ROSENBERG m.fl.

Københavns Universitets bygninger på Njalsgade rummer mange kunstværker. Her finder man bl.a. en
række kunstværker af danske billedkunstnere: Bertone Knudsen, Bodil Rosenberg, Karin W Faux, Ole Find, Lars Ravn, Siri Melchior, Edward Matwijkiw m.fl. Det gamle Københavns Universitet Amager ombygges i de
kommende år, og i 2014 vil Københavns Universitet samle teologi, datalogi og jura i det helt nye Søndre Campus.

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus (det ”gamle” KUA)
www.orestad.dk/universiteter og www.hum.ku.dk

2 VIERA COLLARO, ANITA JØRGENSEN, NILS ERIK
GJERDEVIK, POUL ISBAK m.fl.

I det nye universitetsbyggeri er der fra starten indtænkt kunst. Viera Collaro, Anita Jørgensen, Poul Isbak og Nils Erik Gjerdevik har lavet stedsspecifikke udsmykninger til byggeriet.

Viera Collaro:

Tag en skrå væg med et lysende neonrør underneden, et styk farvet glas og en guldfarvet metalplade og gennemgangszonen får et strejf af åndelighed. Indgangspartierne på Søndre Campus, der bruges som adgang til bygningskroppene og passage videre ud i byen, får i aftenstimerne karakter af lille metafysisk tempel. Lysiscenesætteren og installationskunstneren Viera Collaro har med enkelte virkemidler løftet rummenes meditative effekt. I alle indgangspartierne er værktypen “Højder” installeret med de skrå neonlysende vægflader. Disse befinder sig i indgangene til bygningerne 21, 22, 24 og 27. I mellemgangene 22-23 og 23-24 er det værktypen “Kvadrater”, der binder de fysiske bygninger sammen med en neonlysende, immateriel grid-struktur.

”Min opgave som kunstner er at fortolke de materielle omgivelser og tilføje dem et nyt niveau i form af et åndeligt budskab, som har med energi og farver at gøre.”
– Viera Collaro

www.vieracollaro.dk

Anita Jørgensen:

Anita Jørgensens kalejdoskopiske svingdørsobjekt og objekt (loft) kan opleves i universitets kantine. Værket opererer i feltet mellem skulptur, billede og belysning. Registrerer vi ikke værket direkte og giver os tid til at iagttage det som kunstobjekt, vil det alligevel spille ind i rumoplevelsen med dets alsidige farvestruktur og bløde lys. Vi har at gøre med to objekter. De er begge lyskasser med en dekoration, der efterligner de spejlede, kulørte former, vi ser i kalejdoskopet. Den ene er placeret som en (stillestående) svingdør midt i rummet, mens den anden udgør loftbelysningen.

”Det immaterielle rum i mellemrummene afføder et særligt, mentalt rum, der står og sitrer og får både tyngde og krop, som forplanter sig til betragteren, der forenes med værket via en fysisk puls. Vi har alle en klang, en svingning inde i os, og når vi møder sådanne værker, opstår der en undren, som igen avler nogle spørgsmål.”
– Anita Jørgensen

Nils Erik Gjerdevik:

Nils Erik Gjerdevik arbejder med det farvestærke og formelt baserede udtryk og har skabt universitets største værk i bygning 23. Kunstværket løber henover 5 etagers vægflade og består af en gridstruktur i varierende farver, som gør fladen dynamisk og animerer vores øjne til at løbe med og tager blikket udover kanten. Billedrammen sprænges i en følelse af uendelighedsrepetition. Den formelle struktur afbrydes af mindre figurative enheder, der saboterer den overordnede orden. Det er en bevidst undergravning af systemet indefra. Han kalder selv dette for en form for androgyn kunst, hvor han sampler metoder og udtryk og derved skaber et mere frit værk, der ikke ender med at være selvomsluttende og entydigt ideologisk.

”Angsten for idealet er allestedsnærværende – vi leder efter en revne i det mest sublime. En måde at trække vejret på. Storheden er at begå alle fejlene. Vi leder efter det svageste led i et system. Så snart vi har identificeret et system, vil vi gerne pege på fejlene. Alle systemer er fulde af fejl. Mønstring appellerer til vores behov for at konstruere og kategorisere, men alle sådanne udtryk er fejlbarlige, fordi de i sidste ende er underlagt det spontane og det intuitive. Totalitet er ikke interessant.” 
– Nils Erik Gjerdevik

www.gjerdevik.com

Poul Isbak:

”Escalier sur monte d’un livre bleu” kunne, til trods for den finere franske klang, oversættes meget jordnært til “En blå bog anbragt oven på en trappe”. Det er præcist hvad skulpturen er. En grå trappe udført i bornholmsk granit med en blå bog udført i granit fra grænseområdet mellem Namibia og Angola liggende ovenpå sig. Du finder værket i bygning 24. Det er typisk Poul Isbak at lave en “sten på sten” skulptur. Vi har to typer sten, der møder hinanden, men det er også et møde mellem to former. Årtusindernes erfaringer taler for at sten hugget om til trapper er ganske anvendeligt. Hvorimod en efterligning af den læderindbundne bog ikke just er brugervenlig for den informationssøgende. Med skulpturens placering i den humanistiske videnskatedral er det svært ikke at fortolke den som et billede på den studerendes studieforløb.

At tage en universitetsuddannelse er som at gå op ad en (videns) trappe for at opnå indsigt. Men er bogens bastante og lukkede form, her et lille puds fra Isbaks side? Den solide bog er ikke til at kigge i. Trappen står frit i rummet og fører ingen steder hen. Dette intetsted er måske netop et allested, et mulighedernes rum, der åbner sig når du har taget en tur op ad videnstrappen – du kan jo eventuelt prøve det.

www.poulisbak.dk

Af andre værker på Søndre Campus finder du komposition nr. 7 på lysebrun bund (maleri) af Mogens
Andersen og Lise Warburg (2000) og De fire elementer i nordisk lys af Merete Barker (akkryl på lærred, 2003). Billedet i toppen af siden er fra lys- og mediekunstgalleriet Illumenarts udstilling Luminat i Ørestad Nord 2007. Værket "Untitled" af Jesper Carlsen. Bestående af 140 lamper i 140 vinduer i forskerkontorerne i bygning 24. Fotografi: Liselotte Sabroe/Luminat.

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus (det ”nye” KUA)
År: 2002
www.orestad.dk/universiteter og www.hum.ku.dk