abyrvalg
Øresund Architecture and Design Festival
I anledning af Øresundsbroens 10 års jubilæum fejres Øresund Architecture & Design Days. Det sker på begge sider af Sundet i dagene 10.-12. september.
Øresund Architecture & Design Days fejrer og synliggør Øresundsregionens arkitektoniske udvikling. Mange bygninger, byrum og bydele som er opført i Øresundsregionen de sidste 10 år, har været frontløbere med hensyn til materialer, design, indretning og bæredygtighed. Midt i regionen ligger Ørestad som et af de væsentligste symboler på Øresundsregionens udvikling. Det er derfor naturligt, at et par af festivalens arrangementer foregår i Ørestad.
Fredag d. 10 september kl. 15-17:
Ørestad City – Downtown Scandinavia
Ørestad City er Ørestads internationale bydel. Her møder Øresundstogene motor-vejsforbindelsen til Sverige og metroen til Københavns centrum. Virksomheder flytter til Ørestad City på grund af den gode infrastruktur og nærheden til Sverige og lufthavnen. Og på grund af den moderne og bæredygtige arkitektur. Beboere flytter til kvarteret på grund af nærheden til naturen og den moderne arkitektur.
Gå med på en spændende walk i Ørestad City, hvor byplanlægger Kresten Bloch fortæller om, hvordan Ørestad har udviklet sig i det regionale perspektiv. Undervejs går turen forbi modellen af Ørestad, Byparken, VM Bjerget, VM husene, Ørestad Gymnasium og Ørestad Citys lommeparker.
Mødested: Ørestad Station.
TILMELDING NEDENFOR
Lørdag d. 11. september kl. 15-17:
DJ´s in architecture
Oplev Ørestads visionære og prisbelønnede arkitektur til sprøde toner fra tre DJ’s midt i de arkitektoniske rum. Musikken gør noget ved arkitekturen og forvandler byggerierne til levende pulserende byrum som kaster vibrationer ud i resten af byen. Nyd musikken og hør historien om Ørestad og arkitekturen, mens vi bevæger os gennem byen og ender i 8-TALLET i Ørestad Syd, hvor du kan købe en kølig drink i caféen på kanten til Kalvebod Fælled.
De musikalske oplevelser leveres af Nis & Nis, TS Høeg og Thomas Knak. Turen passerer bl.a. Tietgenkollegiet, VM Bjerget i Ørestad City og 8TALLET i Ørestad Syd.
Mødested: Tietgenkollegiet, Ørestad Nord.
TILMELDING NEDENFOR
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Klik her for at logge ind