Boliger i Ørestad City

 



 6) Horisonten

Størrelse: 26.000 m2
Byggeperiode: Horisonten 1: Taget i brug april 2007. Horisonten 2: Forventet indflytning ultimo 2013
Arkitekt: Arkitema
Anvendelse: Boliger
Link: www.horisonten-boliger.dk
Med udsigt til Amager Fælleds natur og Ørestad Citys bypark har PensionDanmark opført 180 ejer- og lejelejligheder. Lejlighedernes størrelse varierer fra 70 m2 til 147 m2. I 2011 startede PensionDanmark byggeriet af Horisonten 2, som består af 87 familieboliger med en gennemsnitlig størrelse på 100 m2. Horisonten opføres som nabo til Horisonten 1 og forventes at stå færdig i slutningen af 2013.



 7) Parkhusene

Størrelse: 15.100 m2
Byggeperiode: Taget i brug juli 2005
Arkitekt: Arkitema
Anvendelse: Boliger
Link: www.lejerbo.dk, www.parkhusene1.dk, www.parkhusene2.dk, www.parkhusene3.dk
Parkhusenes 1. etape består af 63 lejeboliger, der udlejes af Lejerbo. Parkhusenes 2. etape består af 57 andels- og ejerlejligheder. 2. etape rummer otte etager, og i nogle af opgangene inddrages den øverste etage til en 150 m2 stor taghave. I stueetagen ligger en døgnNetto.



 8) VM-husene
Størrelse: 25.400 m2
Byggeperiode: Taget i brug 2005
Arkitekt: PLOT arkitekter
Anvendelse: Boliger
Link: www.vmhusene.dk
VM-husene er to meget utraditionelle 4-12 etagers boligejendomme med 212 andels- og ejerboliger i Ørestad City. Der er 76 forskellige lejlighedstyper, og beboerne kan efter eget valg tilpasse boligen efter deres skiftende behov. I bebyggelsen er der etableret cykelparkering, fællesrum/festlokale, liberalt erhverv og en integreret daginstitution med plads til 48 børn. Mellem V-huset og Porthuset har grundejerforeningen taget en ny lommepark i brug.



 9) Brohuset

Størrelse: 12.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug oktober 2007
Arkitekt: 3XN
Anvendelse: Boliger
Link: www.kab-bolig.dk, www.3b.dk, www.brohuset-orestad.dk
Det utraditionelle Brohuset i otte etager består af 123 lejeboliger med to, tre eller fire værelser og med beliggenhed i Ørestad City ud til byparken. Bygningen er åben på to sider, hvilket giver masser af lys i gårdrummet og boligerne. De svævende etager giver mulighed for at bo i en etagebolig uden hverken over- eller underboere.



 10) Sejlhuset
 
Størrelse: 12.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug marts 2008
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Anvendelse: Boliger
Link: www.kab-bolig.dk, www.3b.dk
Tegnestuen Vandkunsten har tegnet dette markante boligbyggeri. KAB har stået for opførelsen af 128 almene boliger. I bebyggelsen er der etableret en vuggestue med plads til ca. 60 børn samt et bydelshus med café og mødelokaler.



 11) City Husene

Størrelse: 12.800 m2
Byggeperiode: Taget i brug april 2007
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Anvendelse: Boliger
Link: www.city-husene.dk
Ved byparken i Ørestad City har Arkitektgruppen bygget ejerlejlighedsbyggeri med i alt 125 ejerlejligheder. De 2-, 3-, og 4-værelses lejligheder varierer i størrelse fra 83-113 m2.



 12) Copenhagen Golfpark

Størrelse: 16.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug marts 2007
Arkitekt: DOMUS arkitekter
Anvendelse: Boliger
Link: www.cphgolfpark.dk
Nordbornholms Byggeforretning og Cargill har opført 149 ejerlejligheder. Lejlighederne ligger på hjørnet af byparken ud mod Center Boulevard i Ørestad City. Beboerne har udsigt over Amager Fælled og golfbanen, Royal Golf Center.



 13) Bella Hus

Størrelse: 5.900 m2
Byggeperiode: Taget i brug marts 2007
Arkitekt: schmidt hammer lassen
Anvendelse: Boliger
Link: www.sjaelsoe.dk
For De Københavnske Ejendomsselskaber har Sjælsø Gruppen bygget 63 lejeboliger i Ørestad City med beliggenhed tæt ved Bella Center Metrostation. Bella Hus er en bygning med varierende etagehøjder fra fire til syv etager. I stueetagen ligger en fodklinik.



 14) Det Flexible Hus

Størrelse: 12.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug juli 2007
Arkitekt: Arkitema
Anvendelse: Boliger
Link: www.detflexiblehus.com
Kuben Byg P/S har bygget 124 ejerboliger i Ørestad City med beliggenhed ved byparken. Lejlighederne, som alle har altaner, ligger i otte etager, der veksler med tårne på 11 og 12 etager. Alle lejligheder har en grundform, som kan tilpasses den enkelte familie og ændres igen, når behovene skifter.



 15) Ørestadshuset

Størrelse: 12.600 m2
Byggeperiode: Taget i brug september 2007
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Anvendelse: Boliger
Link: www.sjaelsoe.dk, www.ørestadshuset.dk
Sjælsø Gruppen A/S har opført Ørestadshuset med 127 ejerboliger i Ørestad City med beliggenhed ved byparken. Lejlighederne varierer fra 78 - 105 m2 med henholdsvis 2, 3 og 4 værelser.



 16) AAB - Familieboliger

Størrelse: 9.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug august 2011
Arkitekt: Arkitektfirmaet Entasis
Anvendelse: Familieboliger
Link: www.aab.dk
AAB (Arbejdernes Andels Boligforening) har bygget 89 lejligheder til familier med beliggenhed i Ørestad City. Lejlighederne varierer i størrelse fra 80 - 110 m2.



 17) Copenhagen Golfpark Sunset, Fairway City

Størrelse: 29.900 m2
Byggeperiode: Taget i brug december 2008
Arkitekt: DOMUS arkitekter
Anvendelse: Boliger & erhverv
Link: www.cphgolfpark.dk
På hjørnet af Arne Jacobsens Allé og Center Boulevard har Nordkranen og Cargil Value Investment opført et byggeri indeholdende både erhverv og boliger, henholdsvis 16.000 m2 erhverv og 162 ejerboliger. Boligerne har uhindret udsigt over fælleden, mens erhvervsbyggeriet ligger på Arne Jacobsens Allé.



 18) Puls

Størrelse: 10.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug december 2012
Arkitekt: Mangor & Nagel 
Anvendelse: Boliger 
Link: www.pulsiorestaden.dk
CERACO Development har opført boligbyggeriet Puls med beliggenhed i Ørestad City på hjørnet af Edward Thomsens Vej og Arne Jacobsens Allé. Byggeriet rummer 108 lejligheder på 66 - 134 kvadratmeter. Foruden en Irma rummer stueetagen også restauranten Rambla.



 19) VM BJERGET

Størrelse: 10.200 m2
Byggeperiode: Taget i brug juli 2008
Arkitekt: Bjarke Ingels Group
Anvendelse: Boliger og parkering
Link: www.big.dk, www.hopfner.dk
Centralt placeret i Ørestad City har Høpfner A/S og Dansk Olie Kompagni opført 80 boliger ovenpå P-huset Bjerget med plads til 480 biler. VM BJERGET rejser sig fra terrænniveau i det ene hjørne til en højde på over 30 meter i det modsatte. Boligerne, der ligger på den skrå flade, som skabes af niveauforskellen, har store taghaver. Parkeringspladserne ligger i bjergets indre. By & Havn har indrettet ca. 1.600 m2 til kreative erhvervslejemål, ligesom der findes kontorfællesskabspladser fordelt på to etager. Stueetagen er bl.a. udlejet til en indisk restaurant og børnekulturcenteret Bibiana.

20) Porthuset
Størrelse: 14.100 m2
Byggeperiode: Taget i brug juli 2007
Arkitekt: Holgaard arkitekter ApS
Anvendelse: Boliger og erhverv  
Porthuset A/S har opført 165 ejerboliger i Ørestad City, øst for Metroens højbane. Porthuset er udformet som en skulpturel trelænget bygning. Lejlighederne er mellem 54 og 140 m2. I stueetagen ligger rejsebureauet Turistrejser og køreskolen Tip Top Trafik. I foråret 2013 åbner der også en ny café i stueetagen.