Ungdomsboliger i Ørestad

 

Ørestad Nord:



 1) Tietgenkollegiet

Størrelse: 25.000 m2
Byggeperiode: Taget i brug september 2006
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Anvendelse: Kollegium
Link: www.tietgenkollegiet.dk
Nordea Danmark Fonden har bygget dette markante runde kollegiebyggeri med ca. 400 boliger. Huset favner med sin cirkelform et fælles indre gårdrum. Et- og to-rumsboligerne ligger langs bygningens yderside med udsigt til Universitetskanalen og Den Landskabelige Kanal. Kollegiets fællesrum, musikværksteder til rytmisk og klassisk musik, vaskeri, computerrum, festlokaler, administration etc. ligger ind mod gården.



2) Bikuben Kollegiet
Størrelse: 6.800 m2
Byggeperiode: Taget i brug september 2006
Arkitekt: A.A.R.T
Anvendelse: Kollegium
Link: www.kollegiefonden.dk, www.bikubenkollegiet.dk
På hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej har Kollegiefonden Bikuben bygget et syv-etagers kollegium. Kollegiet rummer 96 et-værelses og fire to-værelses boliger, tre handicapboliger samt fire 2-plans familieboliger. Kollegiet har motionsrum, atelier, vaskerum, læsesal, lounge, festsal samt fælleskøkkener og opholdsrum. Kollegiets karakteristiske lysinstallationer, der præger indgangspartiet, er lavet af kunstneren Viera Collaro.

Ørestad City:



 3) Signalhuset

Størrelse: 8.300 m2
Byggeperiode: Taget i brug august 2006
Arkitekt: Nobel arkitekter
Anvendelse: Boliger
Link: www.lejerbo.dk
På hjørnet af Arne Jacobsens Allé og Edvard Thomsens Vej i Ørestad City har Lejerbo bygget Signalhuset. Ca. 288 ungdomsboliger fordeler sig på ni etager. Boligerne er udformet fleksibelt og vil med enkle midler kunne omdannes fra ungdomsboliger til traditionelle familieboliger.

Ørestad Syd:



 4) Robert Jacobsen Kollegiet

Størrelse: 5.100 m2
Byggeperiode: Taget i brug september 2012
Arkitekt: Erik Møller Arkitekter. Karréplan udarbejdet af JJW Arkitekter.
Anvendelse: Kollegieboliger
Link: www.robertjacobsen-kollegiet.dk
I Ørestad Syd har Schaumann opført Robert Jacobsen Kollegiet, der rummer 120 kollegieboliger. Direkte beliggende ved Vestamager Metrostation og tæt ved Kalvebod Fælled. De 120 boliger er alle et-værelseslejligheder mellem 41 og 49 m2 med eget bad og køkkenniche. Fællesarealerne tæller blandt andet en tagterrasse.