Vuggestuer & børnehaver

 

I Ørestad bor der mange børnefamilier. Der er lige nu fire vuggestuer og børnehaver i Ørestad. Flere er på vej.

Jorden rundt
I Ørestad Nord ligger den integrerede institution Jorden Rundt med plads til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Huset er opdelt, så vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin ende, men forbindes af et fællesrum, hvor der bl.a. holdes fællestirsdage. Institutionen lægger vægt på at udvikle børnene motorisk – bl.a. bruges omgivelserne på Amager Fælled meget til ekskursioner, ligesom institutionen råder over gode indendørs- og udendørs arealer, som aktiverer børnene. Jorden Rundt samarbejder med vuggestuen Det Lille Univers om bl.a. børneprojekter, personaleudvikling og forældrearbejde. Læs mere her.

Adresse: Tom Kristensens Vej 8 2300 København S. Telefon: 32 64 02 00.


Børnehaven Himmelrummet
Børnehaven Himmelrummet i Amager Fælled Kvarteret har plads til 44 børn. Børnehaven åbnede i april 2004, som den første daginstitution i Ørestad, og tager udgangspunkt i et helhedssyn på barnet og arbejder ud fra en æstetisk pædagogik. Det betyder, at børnene i samarbejde med hinanden og de voksne udvider deres kompetencer gennem æstetiske refleksionslege-, og læreprocesser. I Himmelrummet lægges vægt på at have en genkendelig, overskuelig og tydelig struktur, hvori det enkelte barn føler sig trygt samt et miljø hvor personalet finder mening, oplever glæde og tilfredsstillelse i deres arbejde. Institutionen er fleksibelt indrettet, og de traditionelle stuestrukturer er ophævet. I stedet er der temarum såsom værksted, eventyrrum og bibliotek. Læs mere her.

Adresse: Nordre Digevej 2-8 2300 København S. Telefon: 32 63 86 10.




Vuggestuen Sejlhuset
Vuggestuen Sejlhuset, der ligger i byggeriet af samme navn, åbnede i 2008 og har plads til 60 børn. Institutionen i Ørestad City ligger direkte ud til byparken, der med sine aktivitetsøer og store græsflader giver et fantastisk alternativ til vuggestuens egen legeplads. Vuggestuen Sejlhuset er desuden en slikfri institution, der lægger vægt på økologi, bevægelse og sproglig indlæring. Læs mere her.

Adresse: Edvard Thomsens Vej 37 2300 København S. Telefon: 32 62 22 12.




M-husets vuggestue
M-Husets vuggestue med plads til 52 børn ligger i Ørestad City. Institutionens pædagogiske praksis lægger vægt på, at der er plads og rum til et fysisk udfordrende og udviklende miljø. Der skal være plads til at hoppe, kravle, løbe, klatre og tumle. I 2009 påbegyndte institutionen en uddannelse, der vil gøre den til certificeret idrætsvuggestue. Institutionen tager udgangspunkt i børnene på deres egne præmisser og støtter opmærksomt børnenes motorik, initiativer og sprog for at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns udvikling og trivsel. Børnene deltager i de daglige gøremål, men det er afgørende, at deltagelsen er baseret på lyst og motivation. M-husets holdning er, at små børn skal have lov til at eksperimentere og forsøge selv. Læs mere her

Adresse: Ørestads Boulevard 57B 2300 København S. Telefon: 32 46 00 30.


Børnehuset
Børnehuset er 8TALLETs daginstitution, som blev indviet den 31. marts 2011. Børnehuset huser både børnehave og vuggestue, og institutionen består af ni stuer med plads til 148 børn i alt. Det er primært børn fra 8TALLET og de omkringliggende villaområder, der har fået plads i Børnehuset. Børnehusets 148 børn passes af 29 ansatte, som tager hånd om børnene hver dag.  Der er fuld forplejning i Børnehuset, og kokken laver al maden fra bunden. Man bestræber sig på at servere økologisk og sukkerfri mad til morgenmad og frokost. Udover god og økologisk mad fokuserer institutionen også på at benytte de fantastiske naturomgivelser, som omringer 8TALLET. Læs mere her.

Adresse: Richard Mortensens Vej 77A 2300 København S. Telefon: 32 46 02 80.



Københavns Kommunes dagsinstitution
Københavns Kommune har netop opført en ny integreret daginstitution i Ørestad Syd med plads til omkring 200 børnehave- og vuggestuebørn. Institutionen skal på længere sigt ligge på Robert Jacobsens Vej i Arenakvarteret, men i første omgang er den startet op i midlertidige lokaler på Asger Jorns Allé 20. 

Adresse: Asger Jorns Allé 20 2300 København S.

Her er ligger institutioner