Projektområdets historik

 

Ørestad Fælled Kvarter er det sidste bykvarter i Ørestad. Det bliver i fremtiden hjem for ca. 5.000 Københavnere, men ser man tilbage i tiden har projektområdet og dets omgivelser haft en lang, varieret historie og f.eks. både været udlagt til losseplads, og benyttet til artilleri. Det har efterladt mange spor i landskabet, og der graves stadig granater op fra de
forrige århundreder.

1700-tallet til 1974: Kystlinjen flytter mod vest 

Engang lå projektområdet for Ørestad Fælled Kvarter tæt på vandet, men som historien er for store dele af København, er også projektområdet med tiden blevet afskåret fra havet. Først med et sommerdige og siden med landindvinding. 


Kystlinje og afgrænsningen af Amager Fælled mod øst i 1934. Målebordsblad 1934, Kilde: Geodatastyrelsen. 


Kystlinjen som den ser ud i dag og placeringen af projektområdet. Et sommerdige og landindvinding har flyttet kystlinjen mod vest. 


Sommerdige og losseplads

Sommerdiget blev opsat langs kysten i 17-1800 tallet for at forhindre de tilbagevendende oversvømmelser af området, der dengang blev brugt af lokale gårde til græsning af dyr. 


Fra 1957-1974 blev der opfyldt med blandt andet lossepladsaffald og indvundet land vest for projektområdet, så kystlinjen blev forskubbet mod vest og endte, hvor vi kender den i dag. Det betyder, at projektområdet i dag ligger mere end 1 km. væk fra havnen. 


Kortet viser afgrænsningen af lossepladsen på Amager Fælled, der går ind over By & Havns matrikel og projektområdet. Kilde: Lossepladser og opfyldning i København, John M. Eriksen, Miljøkontrollen, Københavns Kommune 1996. 


Naturen ændrer karakter

Sommerdiget og landopfyldningen betød samtidig at naturen på projektområdet og Amager Fælled ændrede karakter. Naturen i dag er ikke den samme som den var for 5000 år siden. I dag er projektområdet et eng- og overdrevsområde, men går man tilbage i historien var det et strandengsområde. En strandeng opstår og lever ved at blive skyllet over af saltvand, men med etableringen af diger og landopfyldningen er de oversvømmelser, der kræves for at være strandeng, ikke længere til stede. Naturen omkring og på projektområdet for Ørestad Fælled Kvarter er ikke strandeng i dag, men har reminiscenser af strandeng, der må forventes fortsat at forsvinde med tiden. 


1680-1956: Militært øvelsesområde

Fra 1680-1956 brugte militæret Amager Fælled og projektområdet til øvelsesområde. I næsten 300 år blev der affyret artilleri, og der findes stadig granater i jorden. Derfor ryddes der i dag for ammunition, inden der graves i jorden. Når der ammunitionsryddes bruger man en minesøger og et såkaldt magnetometer, der kan registrere alle jernholdige genstande i overfladejorden. Alle dele, der giver udslag i søgeren, tages op manuelt eller med en gravemaskine. Hvis granaterne kan flyttes, sprænges de i en særlig ammunitionsgrotte på Kalvebod Fælled. Hvis ikke, sprænges de på stedet.


Eksempel på granatfund. T.v. pansergranat, kaliber 200 mm. T.h. trykprøvningsgranat, kaliber 150 mm



T.V: Kort fra 2015 over den vestlige del af projektområdet på ca. 3,9 ha med fund af ca. 200 stk. hele granater (markeret med rødt) og 1058 stk. ammunitionsskrot (markeret med orange). T.H: Granatlokaliseringsplan fra 2005 med data fra rydningen i år 2000 viser mange fund i den centrale og østlige del af projektområdet. Kilde: Rambøll.



2000-2015: Ammunitionsrydning og drængrøfter

I nyere tid er projektområdet blevet ryddet for ammunition af forsvaret i hhv. år 2000 og 2015 for at forberede byudviklingen. I forbindelse med rydningen i år 2000 blev der på de vådeste dele af arealet gravet grøfter for at overfladedræne området, da det er vanskeligt at ammunitionsrydde på vandfyldt jord. Grøfterne kan stadig ses på projektområdet i dag. Der blev i samme forbindelse også fjernet beplantning med undtagelse af udvalgte træer, som blev udpeget i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.


Luftfoto fra 2001, der viser projektområdet, hvor der er fjernet en del bevoksning, gravet drængrøfter samt oprenset hovedgrøft og påfyldt jord i den østlige del. Luftfoto Copyright: Cowi.




2001: En del bevoksning er fjernet fra projektområdet, der er gravet drængrøfter, hovedgrøften er blevet oprenset og der er påfyldt jord mod øst. Skråfoto – copyright By & Havn / Ole Malling 



2000-2001: Jorddeponering

Fra 1997-2002 blev metroen langs projektområdet og Sundby metrostation etableret, og i 2000-2001 blev Psykiatrisk Center Amager bygget øst for metroen. Den opgravede jord fra byggeriet af Psykiatrisk Center Amager blev for en stor dels vedkommende deponeret i den centrale del af projektområdet overfor Sundby metrostation. 

2001: En traktor arbejder på projektområdet, og jordbunker fra Psykiatrisk Center Amager er placeret i den østlige del af projektområdet. Skråfoto – copyright By & Havn / Ole Malling 


Rekreativt område

I 1974 blev Amager Fælled åbnet for offentligheden og er siden blevet brugt til diverse rekreative formål. Blandt andet har der i det nordøstlige hjørne af projektområdet været etableret en fodboldbane, samt en stiforbindelse til de beboede områder øst for Amager Fælled.


I 1995 blev det ved lov besluttet hvordan projektområdet skulle afgrænses og at arealet rundt om projektområdet kun måtte anvendes til naturpleje og etablering af stier. Som en del af naturplejen er der etableret folde med græssende køer. I 2006 blev kunstværket Kærlighedsøen af Bjørn Nørgaard opført i det sydøstligste hjørne af projektområdet.


Luftfoto fra 2006. Projektområde for Ørestad Fælled Kvarter er optegnet med hvidt. Luftfotoet viser i det sydøstlige hjørne af projektområdet den begyndende etablering af Bjørn Nørgaards kunstværk. Øst for metroen er Psykiatrisk Center Amager og boligbyggerierne bygget og taget i brug. (Luftfoto Copyright: Cowi).


Bjørn Nørgaards kunstværk ”Kærlighedsøen” i det sydøstlige hjørne af projektområdet.