BMX World Cup, nattergalesang, Friday Night Skate, noma-picnic og DJ Battle. Du finder det hele i By & Havns nye bylivskalender, der udkommer i dag. Alle 31 arrangementer har til formål, at give københavnerne mulighed for at bruge byen endnu mere – og ikke mindst at opdage nogle af byens hemmelige oaser.
Det er fjerde år i træk, By & Havn udgiver kalendere med arrangementer, som foregår i Københavns nye byudviklingsområder i Ørestad og langs havnen og som By & Havn enten er hovedarrangør for eller støtter på anden vis. De 31 arrangementer i forsommerkalenderen finder sted fra maj til juli. I sensommeren udgiver vi endnu en bylivskalender.
”Vi støtter meget gerne op om arrangementer og events i vores udviklingsområder, såsom Ørestad, Sydhavn og Nordhavnen. Dels for at skabe traditioner, som er vigtige for opbygningen af ny by – og dels for at vise københavnerne nye sider af deres by”, siger bylivschef i By & Havn, Simon Brückner.
I år kan du holde dig ajour med arrangementerne via SMS efterhånden som de finder sted. Kalenderen distribueres i 20.000 eksemplarer til kultursteder, biblioteker og større arbejdspladser – men du kan også bestille den gratis på Bylivs hjemmeside.
Presseinfo:
Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard
T: +45 3376 9995
M: 2916 0586
E: pga@byoghavn.dk
