INVITATION TIL JULEHYGGE I ØRESTAD

19. november 2010

Københavns yngste bydel, Ørestad, inviterer til julehygge. Gå ikke glip af den store lystændingsfest i Ørestad Nord, hvor Shane fra Shanes Verden vil fortælle julehistorier og DR serverer julelækkerier. Eller lystændingen i Byparken. Eller julegudstjenesten i 8TALLET. Julehyggen bobler i Ørestad.

Nu er det jul igen og det bliver naturligvis også fejret i Københavns yngste bydel, Ørestad. Julen i Ørestad begynder allerede på torsdag den 25. november med julelys, julekor, luciaoptog, risengrød, gløgg og saftevand i Ørestad bypark. Festen begynder kl. 16.45.

Dagen efter – det vil sige fredag den 26. november - er der lystændingsfest i DRs koncerthus. DR er vært for julefesten, når lyset igen i år spreder sig hen langs Universitetskanalen - fra DR til Njalsgade. Kom og få en anderledes og hyggelig juleoplevelse med Shane fra Shanes Verden. Hør ham fortælle finurlige historier og vise hjemmelavede skraldefigurer af ting og sager. Live julemusik med musikere fra Koncerthuset, julebag, juleskænk og lyskunst. Festen begynder kl. 16.00.

”Traditioner er vigtige – også når man bygger en ny by. Og det glæder mig, at der er så mange juletilbud til de mange Ørestadborgere. Samt tilbud, der helt sikkert også vil lokke andre københavnere og amagerkanere til Ørestad. Jeg glæder mig til at høre Shane fortælle julehistorier – men også julegudstjenesten i 8TALLET har jeg store forventninger til,” siger udviklingschef i By & Havn, Rikke Faaborg Jarmer.

Julen kan naturligvis også fejres i Fields. Hver lørdag og søndag fra den 27. november kan børnene møde Hr. Skæg fra DR programmet ”Skæg med tal”. Det begynder kl. 13.00.

Mandag den 13. december er der luciaoptog i Metroen. Det er gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium, der vil underholde metropassagererne fra Christianshavn til Vestamager. Luciafesten varer en time og begynder kl. 8.30.

Selve juleaften er der julegudstjeneste i 8TALLET i Ørestad Syd. Solvang Kirke afholder en traditionel julegudstjeneste i utraditionelle rammer i 8TALLETs hyggeligt oppyntede beboerlokale. Gudstjenesten afholdes af Per Frederiksen, Sognepræst i Solvang Kirke. Kom forbi 8TALLET og ønsk dine naboer god jul. Arrangementet er åbent for alle, og der er garanti for efterfølgende julefred for alle deltagere. Gudstjenesten begynder kl. 15.00.

Hent E-flyers:

 

  

Arrangører: Grundejerforeningen Ørestad City, By & Havn, Ørestad Kultur, DR, Ørestad Nord Gruppen, Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter, Fields og Solvang Kirke

Pressekontakt:
Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206