TIETGENKOLLEGIET SWINGER IGEN

7. juli 2010

Copenhagen Jazzfestival er godt i gang, og i dag og i morgen fyldes Tietgenkollegiets gårdrum igen af skøn jazz.


Da 00’erne randt ud, kårede Politiken Tietgenkollegiet til årtiets smukkeste bygning. Både i Politiken og mange andre steder har bygningen fået ros for sit formsprog og spillet mellem de flotte materialer og kollegiets funktion. Der er imidlertid en ting, der kan gøre kollegiet endnu smukkere; jazz.

For tredje år i træk kan man under Copenhagen Jazzfestival høre jazz i Københavns smukkeste gårdrum. I dag kl. 17.00 kan man nyde Mats Eilertsen basspil, og i morgen kl. 17.00 er det Søren Kjærgaards leg med tangenterne, der forvandler Tietgenkollegiet til noget helt særligt.

Copenhagen Jazz Festival kom første gang til Ørestad i 2007 men fandt først sin plads i Tietgenkollegiet året efter. Det er således tredje år i træk, at man kan nyde arkitektur og jazz samtidigt.

”Med tre gange jazz på tre år begynder det at ligne en tradition i Ørestad. Vi er glade for, at Ørestads byliv langsomt begynder at forme sig til traditioner, der gentager sig år efter år. Jazz i en af Danmarks flotteste og mest særprægede bygninger er virkelig en hyggelig oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for”, siger udviklingschef i By & Havn, Rikke Faaborg.

Tag din picnickurv med og nyd solen og den gode musik under træerne i kollegiets gård onsdag eller torsdag.

Onsdag d. 7. juli kl. 17.00: Mats Eilertsen i Tietgenkollegiets gård, Rued Langgards Vej 10, 2300 København S.

Torsdag d. 8. juli kl. 17.00: Søren Kjærgaard Solo i Tietgenkollegiets gård, Rued Langgards Vej 10, 2300 København S.

Begge koncerter er gratis.

Yderligere information:
Peter Presmann, By & Havn
T: 3376 9800 / 2116 6847

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206