Gang i Ørestad

24. august 2017

Sommerferien er slut for de fleste, skoleåret er begyndt, og hverdagen har indfundet sig igen. Men heldigvis er kalenderen i Ørestad fyldt med spændende aktiviteter. Over de næste par weekender er der med andre ord gang i Ørestad.

Madfestivalen VILDMAD indtager Naturpark Amager i den nordlige del af Ørestad på søndag den 27. august. Her kan du lære at samle råvarer og tilberede den spiselige natur. Der bliver workshops, smagsprøver og du kan møde nogle af byens bedste kokke. Festivalen har også deres egen VILDMAD-app, som du kan downloade.

Samme dag er der naturvandring med Sebastian Klein. Det er BIBIANA’s Børneklub, der står bag arrangementet, som starter på Naturcenter Amager.  

I Ørestad Syd er der Kulturdag lørdag den 2. september. Det er 11. år i træk, og i år er temaet ”Ørestad i bevægelse”. Her kan du bl.a. komme med på en guidet gåtur i Ørestad Syd og Arenakvarteret, husk at tilmelde dig. Hent programmet for Ørestad i bevægelse.

I By & Havn arbejder vi for at sikre et bæredygtigt hverdagsliv, der skal gøre nye byområder til spændende steder at bo. Derfor er vi involveret i og støtter en lang række projekter og aktiviteter sammen med byens brugere. Vi er med til at starte traditioner, foreningsliv og tiltrække større events og begivenheder til bydelene. F.eks. støtter By & Havn Ørestad Kulturdag og BIBIANAs Børneklub, og selskabet er også én af flere partnere i udviklingen af den storslåede Naturpark Amager, der omkranser Ørestad.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701




Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206